Korsør Hvidevarecenter 

Ny Dynamicweb webshop med integration til Visma og PIM har øget omsætningen med 50%.

Udfordringen 

Korsør Hvidevarecenter har en butik i Korsør og havde en webshop med omkring 500 produkter, uden integrationer. 

Philip Steensen, Butikschef: ”Tilbage i 2018 blev vi af vores indkøbskæde tilbudt at købe en hjemmeside under vores egen identitet med tilhørende webshop, som ville blive bygget på et fælles grundlag med en masse andre, for at gør det så billigt som muligt." 

Den hjemmeside valgte vi at takke ja tak til, og vi fik en fin hjemmeside hvorpå vores lokale kunder kunne gå ind og se dele af vores sortiment. Denne hjemmeside besluttede vi under starten af corona krisen at gøre noget mere ud af igennem markedsføring og tilføjelse af produkter. 

Dette gjorde, at vi under nedlukning i foråret 2021 havde 25 ordrer om dagen i gennemsnit, og for alvor fik blod på tanden for mere, og ikke mindste på at få elimineret nogle af de store udfordringer vi havde med webshoppen, og de arbejdsprocesser som den medførte.” 

Udfordringerne var bl.a. at 

  • Produkterne blev vedligeholdt manuelt, hvilket betød, at ikke alle produkter var opdateret og når der kom nye produkter, skulle der findes tid til at oprette dem med data, billeder og priser. Når producenterne ændrede specifikationer på allerede, oprettede produkter, kunne dette let blive overset. 

  • Lagerbeholdningen var ikke synkroniseret med webshoppen, således kunne varer blive bestilt, som f.eks. var udsolgt fra både butik og leverandør, så alternative varer måtte findes sammen med kunden. 

  • Endeligt var webshoppen ikke synkroniseret med Visma, hvilket betød, at alle ordrer/kunder skulle oprettes manuelt i Visma og ordredata manuelt kopieres fra webshop ordre til fragtlabel. 

  • Det tog meget tid at vedligeholde 500 produkter. 

Dynamicweb som løsning 

Philip Steensen går derfor på jagt efter et nyt system, som kan løse udfordringerne og efter at have undersøgt markedet grundigt, falder valget på Dynamicweb. 

  Cloud løsning og opgraderinger

Noget af de vigtigste er at få kontrol over produktdata og at mindske den tid, der skal bruges på at opdatere produkterne. Især fordi ønsket er at gå fra de nuværende ca. 500 til omkring 10.000 og da det allerede har voldt problemer med at nå at passe 500 produkter, måtte der andre metoder til. 

Det er helt essentielt og en af de vigtigste forudsætninger for omsætningen i en shop, at produkterne er beskrevet fyldestgørende med beskrivelse, billeder, videoer og korrekte og mange produktdata - især når det gælder hvidevaresalg. 

At der skulle et PIM system til var der ikke tvivl om. I Dynamicweb PIM er der mulighed for at automatisere processer, så der kan spare tid på opdatering af produkterne. Men selv med et PIM system er det meget at skulle opdatere og vedligeholde 10.000 hvidevarer og hele tiden tilføje nye.  

  Rettelser af tidligere fejl

Derfor var det oplagt at kigge rundt efter online kataloger med produktdata, så hele processen omkring opdatering og vedligeholdelse af produktdata kunne udliciteres. Valget faldt på IceCat og Tradeplace, som tilbyder tjenester, der gennem integrationer med Dynamicweb overfører data på de produkter, som Korsør Hvidevarecenter vælger, skal være en del af deres sortiment. 

For at løse problemstillinger omkring ordrehåndtering, opdatering af priser og lagerstatus blev der lavet en integration mellem Dynamicweb og Visma, så nye produkter oprettet i Visma automatisk overføres til Dynamicweb PIM og således at produkterne opdateres med priser og lagerstatus løbende. 

Ordrer overføres til Visma for ordrebehandling og på denne måde er det blevet mere effektivt at behandle ordrer og sikre korrekt forsendelse. 

PIM


Fuldautomatiseret PIM med dashboards til overvågning

Integrationer


Icecat, Tradeplace, Visma 

E-commerce


Lagerstatus fra lokalt lager og fjernlagre, automatisk håndtering af energimærkning 

Resultater

Korsør Hvidevarecenter er gået fra 500 produkter til knap 10.000 produkter og samtidig er det manuelle arbejde med vedligeholdelsen af produkter er blevet reduceret til oprettelse i Visma og publicering til shoppens kategorier – resten kører automatisk! De har som konsekvens sparet over 900 timer årligt. 

Philip Steensen, Butikschef: "Tidligere brugte vi en del tid på at tale med kunder, hvor varen enten ikke var på lager, så vi skulle finde en anden vare, eller hvis en vare var udgået - det er bortskaffet, og uendelig meget tid på opdatering af produkter. I dag bruger vi mindre tid på at vedligeholde, oprette og nedlægge 10.000 produkter, end vi gjorde på 500 produkter!"

Dertil kommer, at det markant bredere sortiment har fordoblet antallet af ordrer og ordrestørrelsen er gennemsnitligt steget med 50%. Nok så vigtigt sparer Korsør Hvidevarecenter 900 timer årligt ift den gamle løsning. 

Udover, at Korsør Hvidevarecenter har fået en større indtjening, har de nu flere ressourcer til at investere i den fortsatte vækst. 

Med fantastisk service og vejledning før, under og efter projektet fra Flex Media, fik vi på blot 6 måneder udviklet, implementer og lanceret en Dynamicweb løsning med tilhørende PIM, der igennem flere automatiserede processer og integrationer til ERP, leverandører og produktdata portaler automatisk vedligeholder næsten 10.000 produkter. En teknisk stærk løsning."

En anbefalelsesværdig rejse med kompetent rådgivning og godt samarbejde med hele teamet hos Flex Media.” 

Phillip Steensen  
Korsør Hvidevarecenter  

LØSNINGEN I TAL
 

Ordrer


Fordobling siden den nye løsning kom online 

Gennemsnitsordre


Værdien af ordrerne er steget med 50% 

Avance


Avancen er steget med over 10% 

Om Korsør Hvidevarecenter

Korsør Hvidevarecenter blev etableret i 1979, og er vokset til en af Sydsjællands større hvidevarebutikker.

Grundlaget for virksomheden har altid været produktviden og service, og er det stadig i dag.

Det er også grunden til, at virksomheden med lokal butik i Korsør, webshop og pluk lagre rundt om i Danmark, har tilfredse kunder i hele Danmark. 

Teknisk

Integration til ERP-systemet Visma
Alle stamdata på et produkt, som f.eks. SKU, varenavn, priser m.v. kommer fra ERP systemet. Når et nyt produkt oprettes i ERP og aktiveres til shoppen, så oprettes det i PIM systemet. 

Dynamicweb PIM integrationer med bl.a. Icecat, Tradeplace og for sikring af produktdata. 
Produkter bliver automatisk opdateret, når de kommer over i PIM. Daglige kørsler sikrer at alle produktdata, som f.eks. energimærker, billeder, produktblade og selvfølgelig beskrivelser og meta data er fult opdateret med alle de valgte informationer fra henholdsvis IceCat og Tradeplace. 

Lagre 
Der findes både et lokalt lager og så fjernlagre og disse bliver opdateret jævnligt fra dels ERP-systemet og dels fra integrationer med produktkatalogerne. 

 

Vi rådgiver dig til den bedste løsning

Kontakt os for at høre mere om den bedste løsning for dig