Fysiodema

En effektiv platform til ordre- og contenthåndtering, og en digital marketing indsats, der har fordoblet de organiske besøgende samt 5-doblet SoMe besøgende på et snævert marked. 

Udfordringen

Ønske om platform med e-commerce og online marketing

Fysiodema forhandler og rådgiver om medicinsk udstyr og hjælpemidler. Deres mission er at levere nye og innovative produkter til genoptræning, rehabilitering, diagnostik og træning på højt niveau ud til sundhedssektoren på det danske og svenske marked. 

I dette marked er der brug for at kommunikere digitalt og på tværs af platforme om produkterne til en snæver målgruppe. Det gælder både på sprogversionerede websites med Ecommerce, samt på specifikke produkt websites. Derudover skal der kommunikeres på sociale medier og på forskellige annonceringsplatforme med content rettet mod sundhedssektoren, private behandlere og borgere med en behandlingskrævende problematik. 

Derfor var der behov for en webplatform til håndtering af flere websites og sproglag. Fysiodema havde inden start defineret, at de ønskede så få systemer og integrationer som muligt, bl.a. så fremtidig udvikling, vedligehold og opgradering ikke ville kræve for mange ressourcer.  

Derudover behøvede de en digital strategi, så de rette målgrupper nås med relevante budskaber på de digitale platforme, de benytter. Endeligt var der behov for en partner til at implementere strategien.  

"Det har bestemt været værd at investere i Dynamicweb. Alene tidsbesparelsen i ordrebehandlingen og en bedre kundeoplevelse i sig selv retfærdiggør den investering. Derudover kommer også, at vi nu har samlet alt på én platform med flere websites og flere sprog, og alt i alt gør det vores dagligdag lettere, at vi kan koncentrere os om kunder og produkter."

Kaare Fiala

Direktør - Fysiodema
Kaare Fiala

Dynamicweb 

Fysiodema valgte Flex Media som samarbejdspartner og Dynamicweb som webplatform, fordi den kan håndtere mange websites inden for samme løsning. Derudover fordi Dynamicwebs indbyggede webshop både kunne tilrettes så ordreflowet blev lettet, og integreres med bagvedliggende økonomistyringssystem. 

Dynamicwebs ordresystem giver Fysiodema den effektivitet, der er brug for. Fragtsedler/pakkelabels oprettes for flere ordrer på én gang med få klik, kunden modtager Track & Trace nummer og faktura, og ordren overføres til regnskabsprogrammet, så lageret i ERP stemmer. Der er mulighed for at definere, om kunder kan/ikke kan bestille varer, der ikke er på lager. Er det en ny kunde, oprettes kunden automatisk i ERP.  

Alt i alt sparer Fysiodema gennemsnitligt mere end 15 minutter på behandlingen af hver ordre, og samtidig oplever kunden at det er nemmere at bestille og at de får en bedre service. 

Fysiodema har derudover fået et tilpasset dashboard, som giver overblik over status på alle ordrer, lige fra nye ordrer, restordrer, pakket og klar til afhentning - på den måde bevares det daglige overblik nemt.  

Med tre websites samlet i én løsning er det samme administrationsinterface der benyttes ved redigering, og også samme filarkiv til fx billeder. Dette gør arbejdet med opdatering og vedligeholdelse på tværs af siderne let. Samtidig er det ved opgraderinger af løsningen kun nødvendigt at lave én samlet opgradering.  

Selvom de forskellige websites ligger i samme system er det muligt at lave forskellige visuelle udtryk og funktioner.  

Digital marketing for B2B & B2C virksomhed med snæver målgruppe i sundhedssektoren  

Det blev defineret, at målgrupperne fysioterapeuter, ergoterapeuter, lymfødemterapeuter, kommuner, og også bestemte typer af borgere skulle kende til produkternes muligheder og benytte dem i genoptræning eller træning. 

Fokus var at øge både kendskabsgraden til produkterne (så når Fysiodema henvender sig til målgruppen, er kendskabet større), antallet af besøg på hjemmesiden og henvendelser. 

Segmenteret strategi for content til forskellige målgrupper  

Vi udviklede i samarbejde med Fysiodema en skræddersyet digital marketing strategi for content til forskellige og relativt snævre målgrupper.  

Der blev udarbejdet kommunikationsmål og aktivitetsplaner, hvorefter vi kunne igangsatte indsatser på tværs af platformene. 

Nogle af Fysiodemas produkter er til brug af professionelle behandlere, så her var brug for fagspecifikt indhold til en B2B målgruppe, hvor beslutningsprocessen om køb kan være lang. Andre produkter kan også benyttes af private der træner på højt niveau. Derfor er der i strategien indtænkt segmenterede sideløbende marketing indsatser.  

 

Alsidig marketing med fokus på:

  • Sociale medier - Organisk og sponsoreret indhold på flere Facebooksider 
  • SEO - Søgeordsanalyse, tekstforfatning og teknisk optimering  
  • Annoncering - Digitalt og trykt i relevante faglige medier 
  • Websites - Løbende content management på websites   

Facebook-kampagner skaber øget kendskab og mærkbar stigning i henvendelser

For at imødekomme de forskellige behov hos målgruppe-segmenterne er der oprettet to Facebooksider, som begge har til formål at generere trafik til websitet. 

Facebooksiden med B2B fokus har særligt content med cases og patient-historier, der skaber en faglig relevant og kontinuerlig promovering af udstyret - og holder Fysiodema’s løsninger top-of-mind. 

På den anden Facebookside er formålet at udbrede kendskabet til produkter der også kan benyttes privat. Derfor bruges der både organisk og ugentligt sponsoreret indhold, hvor der sikres en målrettet annoncelevering til relevante personer i målgruppen.  

SEO og SEM giver flere besøg på hjemmesiderne

Vi har også løbende lavet SEO og SEM for at skabe mere trafik til hjemmesiderne. Her er foretaget søgeordsanalyser, optimering af eksisterende content, linkbuilding samt produktion af nye tekster med fagligt relevant indhold. Det har øget synligheden på Google og gjort at Fysiodema ligger nummer ét enten organisk eller betalt på de mest relevante søgeord, og får mere trafik derigennem. 

Fra start til slut - Flex Media sørger for det hele 

Vi planlægger, udvikler og offentliggør alt content i form af b.la. websiteindhold med faglige tekster om udvalgte indsatsområder, annoncetekster, sociale medie opslag, grafik m.m. Derudover sørger vi både for det forudgående analysearbejde i forhold til fx søgemaskineoptimering og annoncering såvel som opfølgende evaluering af indholdet og indsatsernes effektivitet, således at der optimeres fremadrettet.  

Resultater

Fysiodema har nu en webplatform, hvor alle websites ligger samlet, og hvad vigtigere er, al content er samlet.  

Ordrebehandlingsprocessen er simplificeret og effektiviseret samtidig med, at kunden får en bedre oplevelse og service undervejs – dertil sparer Fysiodema gennemsnitligt mere end 15 minutter på behandlingen af hver ordre, ligesom Fysiodema har fået et bedre overblik over status på alle ordrer. 

Af andre resultater kan nævnes: 

  Antallet af sidevisninger er steget med 49 %

  Besøgende fra sociale medier er 5 doblet

  Organiske besøgende er fordoblet, ligesom det gennemsnitlige antal sider set og gennemsnitlig tid brugt på websitet er steget med over 30 % 

  Fysiodema har nu flere hundrede relevante side 1 placeringer på Google

  Fysiodema har oplevet en mærkbar stigning i direkte henvendelser genereret via indsatserne.  

Om Fysiodema 

Fysiodema forhandler og rådgiver om medicinsk udstyr og hjælpemidler til genoptræning. Missionen er at gøre de bedste produkter inden for genoptræning, rehabilitering og diagnostik tilgængelige på det danske og svenske marked. 

Fysiodema har banebrydende udstyr baseret på den nyeste teknologi. Udstyret gør at fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre ansatte i sundhedssektoren, f.eks. på genoptræningscentre, sygehuse mv. kan levere en mere effektiv genoptræning og rehabilitering af borgere og patienter med en behandlingskrævende problematik. Et af de mest velkendte produkter er astronaut-løbebåndet AlterG, der hjælper med træning og genoptræning af gang-funktion ved at fjerne op til 80 % af personens vægt under brug.

"Flex Media har lært os at kende, og det betyder, at samarbejdet har udviklet sig fortrinligt over tid, og nu hvor Flex Medias Digitale Marketing afdeling har en indsigt i Fysiodemas produkter og marked, er de på mange måder selvkørende inden for den aftalte strategi. Det betyder, at vi kan koncentrere os om vores kerneopgaver. 

Resultaterne og vores handlingsplaner evalueres løbende på statusmøder hver 3. måned, hvor vi også kigger på nye tiltag. Vi kan kun anbefale at lade Flex Media stå for marketingopgaverne."

– Kaare Fiala, Direktør i Fysiodema


 

Vi rådgiver dig til den bedste løsning

Kontakt os for at høre mere om den bedste løsning for dig