VIRKSOMHEDS-PRAKTIKANT

ONLINE MARKETING

Vi kan desværre ikke tilbyde praktik i øjeblikket

Kommunikation og Online Marketing

Udbytterig virksomhedspraktik hos Flex Media

Vi tilbyder praktik til ledige, der ønsker at gøre karriere inden for kommunikation, søgemaskineoptimering og online marketing.

Dine opgaver

Som praktikant vil du bl.a. komme til at beskæftige dig med følgende:

  Arbejde overordnet med søgemaskineoptimering

  Udarbejdelse af SEO-tekster til websites

  Udarbejde content til sociale medier

Som praktikant hos Flex Media, vil du få god erfaring med udarbejdelsen af SEO-tekster og SEO-arbejde i det hele taget. Du vil arbejde med forskellige tekster inden for vidt forskellige områder og brancher. Yderligere vil du få erfaring med den nyeste Office pakke og en lang række forskellige systemer under forløbet herunder:
 

  DynamicWeb

  Sendible

  WebCEO

​Din profil

  Du er ledig efter at have gennemført en længerevarende uddannelse indenfor kommunikation/information.

  Du er en dygtig formidler og kan lide alle former for skriveopgaver og er interesseret i erfaring med webkommunikation.

  Du er akademiker med uddannelsesbaggrund som f.eks., Cand. Comm., Cand. Merc., Cand.Scient.Bibl., Cand.scient.soc., Kandidat fra RUC el. lign.

  Du skal kunne formulere dig på flydende dansk.

Praktisk information

  • Arbejdstiden er 34,5 timer om ugen, hvor man enten møder 8.30-15.30 eller 8.30-16 med en ugentlig dag 8-13 til jobsøgning. 

  • Du skal selv tage en indledende kontakt til dit jobcenter eller uddannelsessted.

  • Hvis du er interesseret, så send din ansøgning og CV til Digital Marketing Manager Malene Petersen på malene@flex-media.dk.

Lidt om dagligdagen

  • Du kommer til at indgå i et team med selvstændige opgaver fra dag ét.

  • Vi spiser frokost sammen de dage, vi er på kontoret - der er mulighed for hjemmearbejde

  • Der er gratis kaffe, te, vand m.v.

  • Du kommer til at indgå i vores praktiske gøremål, hvor vi alle i Flex Media har vores daglige opgaver ved siden af vores alm. arbejde.

Om Flex Media

I Flex Media er vi 14 talentfulde medarbejdere, og vi er et erfarent videnscenter indenfor Dynamicweb e-commerce og PIM samt digital marketing. 

Vi vores kontor i Danmark ligger på Telegade 1, 400 meter fra Høje Tåstrup station.

Læs her et par udtalelser fra tidligere praktikanter hos Flex Media


"Jeg har haft det bedste praktikophold hos Flex Media! Til at starte med, vidste jeg stort set ingenting om SEO og CMS systemer, men allerede den første dag, havde jeg skrevet min første SEO tekst, og fået den sat op i DynamicWeb. Jeg blev taget rigtig godt imod lige fra starten. Man føler sig virkelig som en del af medarbejderne, da man får seriøse opgaver og bliver betraget som "en af dem". Som prikken over i'et har mit praktikophold hos Flex Media ført til, at jeg har fået job i et andet firma! Et helt igennem fantastisk sted med de sødeste mennesker, hvor man får relevant erfaring, som man kan bruge videre hen." 

- Amanda Høy


"I min praktikperiode på 8 uger hos Flex Media blev jeg kastet ud i en masse forskelligartede opgaver, hvor jeg blev betroet ansvar til egenhændigt at løse disse. Praktikken har givet mig et godt indblik i det professionelle arbejde med digital marketing, og hvordan det er at arbejde på et bureau. På kontoret har jeg oplevet et miljø, som giver mulighed for læring og udvikling. Særligt feedback på afleverede opgaver blev der gjort meget ud af, hvilket var med til at forbedre og udvikle mine kompetencer inden for bl.a. SEO skrivning og tekstforfatning generelt. Medarbejderne inviterede til, at jeg kom med mine egne holdninger og idéer, hvilket gav følelsen af at være en del arbejdspladsen og indgå på lige fod med resten af personalestaben - noget jeg værdsætter højt, da jeg mener at samarbejde og sparring med kollegaer er en ligeså vigtig erfaring at gøre sig som tilegnelse af nye kompetencer. Tonen på arbejdspladsen er uformel og hyggelig, og der er en fin balance mellem seriøsitet og humor.

Jeg har gennem hele perioden følt mig meget velkommen og værdsat hos Flex Media. Jeg har haft mulighed for at sætte mit eget præg på praktikken og den læringskurve, jeg har gennemgået. Derfor skal der lyde et stort tak til hele medarbejdergruppen i Flex Media, som jeg giver mine varmeste anbefalinger med på vejen.”

- Jacob Jørgensen

Kontakt os for at høre mere

 

Google - ikon