CONTENT & PROJECT MANAGER
Spændende og alsidigt job indenfor marketing og projektledelse
Vi søger en selvkørende og struktureret medarbejder, der kan indgå i vores team hos Flex Media.
Vi er en virksomhed, der arbejder med B2B- og B2C-e-handelsløsninger samt digital marketing, og vi har kontor i Høje Taastrup og i Riga, Letland.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omhandle:
Projektledelse og tidsestimering af opgaver
Opdatering af hjemmesider
SEO
Sociale medier
Udarbejdelse af nyhedsbreve, cases, jobopslag mv.
Intern kommunikation og nyhedsbreve
Arbejdsmøder og koordinering
Koordinering med vores afdeling i Riga
Hvem er du?
Du er en nysgerrig person, der er ivrig efter at lære nye ting, og du er ikke bange for at tage fat på nye udfordringer. Du har en skarp sans for dansk retskrivning og forstår vigtigheden af at overholde deadlines.
Du er pligtopfyldende, selvstændig og struktureret i din tilgang til arbejdsopgaver, og du har masser af gåpåmod. Du er også en holdspiller, der kan samarbejde effektivt med vores team.
Vi tilbyder til gengæld et job med stor alsidighed, konstant læring og et team, der værdsætter samarbejde og støtter hinanden i at nå vores fælles mål.
Hos os vil du have muligheden for at udvikle dine færdigheder inden for marketing og kommunikation i et dynamisk miljø, hvor du kan bidrage aktivt til vores succes.
Din profil
Du er uddannet inden for kommunikation/marketing/projektledelse
Du er god til at koordinere og håndtere mange opgaver samtidigt
Du trives med en hverdag, der kan variere fra dag til dag, og hvor der er mange opgaver at holde styr på
Du er en dygtig formidler og har interesse for alle former for skriveopgaver samt online marketing
Du behersker dansk flydende i både skrift og tale
Praktisk information
Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdsdage både på kontoret og hjemmefra - primært på kontoret.
Vi har tæt kontakt dagligt på Teams, hvis vi ikke er på kontoret.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Din ansøgning
Send din ansøgning og CV samt andre relevante bilag hurtigst muligt til os på ep@flex-media.dk, da vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat.
Kontakt os for at høre mere