ACCOUNT MANAGER

Account Manager med erfaring indenfor online strategi

Er du en person med et stort drive og stærke salgskompetencer? Er du opsøgende og har fokus på at opbygge relationer, og har du samtidig erfaring og viden indenfor salg af online marketing løsninger, SEO og webløsninger/shops, er du måske den, vi leder efter.

Dine væsentligste ansvars- og arbejdsopgaver

  • Identificere nye kontaktpersoner og skabe relationer
  • Afdække behov, mål og økonomi
  • Udarbejde løsningsforslag og præsentere dette
  • Kalkulation og udarbejdelse af tilbud

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har arbejdet med salg og rådgivning til mellemstore virksomheder indenfor strategisk Online Marketing og kan indgå i dialog med kunder omkring processen fra at tiltrække ukendte til at udbygge relationen til ambassadør. Du kender på et overordnet plan til teknikkerne bag SEO, Google Adwords, og processer indenfor marketing automation, og kender begreber som personas, kunderejse, landingssider og CTA.

  • Du er god til at etablere nye kontakter og til at skabe en positiv dialog med potentielle kunder
  • En god kommunikator som forstår at tage udgangspunkt i kundens behov 
  • Ansvarsbevidst, resultatorienteret, energisk og evner at arbejde selvstændigt

Vi tilbyder

En dynamisk hverdag i en ambitiøs virksomhed i vækst, hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling og hvor du selv tilrettelægger dit arbejde. Lønpakken består af en fast grundløn, en attraktiv provisionsordning, pension og sundhedsordning. Kørsel efter statens takster.

Du bliver del af et team, hvor medarbejderne er glade for at gå på arbejde, hvor der er stor opbakning til sociale arrangementer og hvor udviklingen går så stærkt, at det er sjovt at følge med.