• +45 4817 6666
  • Send email
  • Del
  • Cases


    27-08-2018 Samlet webløsning

    Domino Systems forhandler teknologisk førende produkter til kodning og mærkning på alle typer materialer til enhver branche, samt produkter til digitalt print af farvetiketter. Alle produkter understøttes med en række serviceydelser.

     

    Udfordring

    Domino Systems kom til Flex Media med en ny marketingstrategi, hvor ambitionsniveauet var meget højt. For at kunne opfylde deres målsætning, var det derfor nødvendigt med et web content management system, hvori de kunne få en samlet webløsning med fokus på strategisk marketing, opsætning og design, som indebar: 

    • En ny, struktureret og ikke mindst overskuelig hjemmeside, som designmæssigt var indbydende ift. farver og opsætning 
    • Øget opmærksomheden på deres brand 
    • Øget synlighed på Google via SEO 
    • At skabe en synlig support sektion, da de tilbyder 24 timers tilkaldetid 
    • At øge deres muligheder for personalisering via login områder og nyhedsbrevfunktionen (automatiseret e-mail marketing) 
    • Et navigationssystem, der gør det nemmere for kunderne at overskue hvilke produkter og ydelser, de tilbyder, og til hvilke brancher og anvendelsesområder 
    • Integration til økonomisystemet, Dynamics NAV (Navision)

    Dynamicweb som løsning

    Domino Systems valgte Dynamicweb All-in-One til deres nye website, fordi den indeholder alt hvad man skal bruge for at styre content, webshop, marketing funktioner og avanceret personalisering i én samlet platform. Da Søgemaskineoptimering er en væsentlig parameter for Domino Systems, var det også vigtigt, at content kan genbruges og personaliseres på tværs af platforme til fordel for de besøgende. 

    Domino Systems valgte at implementere løsningen sammen med Flex Media, der er Dynamicweb Premium solution partner. 

    I samarbejde med Domino Systems tilrettelagde vi en handlingsplan, hvilket gjorde det muligt at lave en B2B løsning, der udrulles i flere etaper. I første omgang blev der bygget en ny webløsning, der indeholdt produktvisninger og en nyhedsbrevfunktion. 

    Denne webløsning er tilpasset Domino Systems tre målgrupper – hvoraf den ene er intern, hvorfor hjemmesiden også fungerer som et internt værktøj. Derudover er der blevet udarbejdet og tilføjet en lang række SEO-tekster til hjemmesiden. 

    Den igangværende etape indebærer blandt andet udarbejdelse af en support sektion. Såfremt en produktion går i stå pga. en printer midt om natten, skal man kunne logge ind på Domino Systems hjemmeside under support og finde manualer eller anden hjælp. Med et login vil Domino Systems også på sigt kunne målrette og personalisere indholdet til deres kunder, da de via log-in funktionen kender deres kunders præferencer. Derudover er der i denne etape fokus på gated content, dvs. når besøgende f.eks. ønsker at downloade et datablad, så bliver de bedt om, at angive deres e-mail adresse i bytte. 

    I løsningens tredje etape skal der integreres et økonomisystem, Navision, samt en ecommerce-løsning, hvorfra kunderne kan se priserne på produkterne og købe reservedele, blækpatroner mm. (kun når de er logget ind). Med et integreret økonomisystem bliver produkterne, der vises på hjemmesiden, hentet direkte fra økonomisystemet, således at produkterne kun skal opdateres ét sted. Når kunderne bestiller et produkt via hjemmesiden vil ordrerne gå direkte ned i økonomisystemet og derved spare Domino Systems for administrationsarbejdet.

    Resultater

    Kombinationen af en langsigtet strategi og den nye hjemmeside har allerede indenfor de første par måneder resulteret i markant større synlighed på Google. Domino Systems hjemmeside er blevet indekseret med 460% i forbindelse med optimeringen af hjemmesiden. De er endvidere gået fra at have 13 placeringer på side 1 på Google, til nu at have 82 side 1 placeringer, hvoraf ca. 50% af dem er top 1 placeringer. Domino Systems er således blevet mere synlig for potentielle kunder på Google.

    Derudover har Domino Systems fået mulighed for at anvende den avancerede nyhedsbrevsfunktion der er i Dynamicweb All-in-one. Dvs. at de nu kan anvende e-mail marketing med integreret indhold og produkter fra hjemmesiden, der er personaliseret på baggrund af kundernes adfærd. De har muligheden for at anvende automatiserede kampagner, der er baseret på mål og adfærd og med split-test kan de øge click rates og ROI.

    Udtalelse

    "Vi har med vores nye hjemmeside fået en ny identitet og en markant bedre online tilstedeværelse. Vores måde at føre forretning på har nu langt mere fokus på den digitale del og hjemmesiden har bidraget stort i vores mål om at blive mere digitale. Det er bestemt en løsning som vi er glade for."
    - Kweku Sarquah, Salgs- og marketingkoordinator hos Domino Systems A/S

     


    icon-f-benefit    Samlet webløsning Tilbage