page contents
  • +45 4817 6666
  • Send email
  • Del
  • Kenya projekt

    Flex Media og Web Workers vil sammen gøre en forskel for den nye generation i Kenya

    Hvis du skal undersøge noget, vide noget, er i tvivl om noget, hvem spørger du så? Internettet? I Oterit har de ikke den mulighed.

    I samarbejde med PERIAMMA - DENMARK er vi blevet en del af Oterit Primary Schools Computer Lab Project. Projektets formål er, at give unge i Oterit muligheden for at bruge en computer med WiFi i deres skolegang og dermed styrke både deres almene og faglige viden. De vil med en computer få adgang til nyt og opdateret undervisningsmateriale, som er med til at løfte uddannelsesniveauet i byen.

    Det er ikke alene i skolen, at de vil få glæde af computerne. Alle folk i byen vil få afgang hertil. Projektet vil derfor gøre det muligt for den unge generation og deres forældre, at blive en større del af den digitale verden, vi befinder os i dag. Langsigtet betyder det, at de vil opnå forbedret levevilkår.

    Flex Media og Web Workers har på nuværende tidspunkt indsamlet 10 computere, som blot venter på at blive sendt afsted. Vi er utrolig glade for, at kunne gøre en forskel for den unge generation i Oterit og glæder os til at følge udviklingen i Oterit Primary Schools.

    maketing

    Mere hjælp gør en forskel

    Jo flere der hjælper, desto større forskel kan vi gøre. Har I nogle computere, som I alligevel skal af med eller ikke har brug for, hvorfor så ikke støtte dette gode formål.

    Hvis I vil støtte projektet, er I meget velkommen til, at komme ud til os med jeres computere. I kan naturligvis også ringe til os på 44 22 84 30 eller sende os en besked her på siden, så kan vi tale mere om, hvad vi helt præcis gør.

    Vi ser frem til endnu flere projekter i samarbejde med PERIAMMA - DENMARK.

    (Har I nogen gode erfaringer med lignende projekter, hvor I har været med til at gøre en forskel, er I meget velkomne til at skrive til os, og fortælle om jeres historie)