Flex Media
7 tips big rock content

7 tips til at opnå succes med jeres big rock content

Det tager lang tid, og kræver en stor indsats at skrive, redigere og designe noget, der er helt unikt. Her er derfor 7 hjælpefulde tips til at sikre, at jeres Big Rock Content bliver en succes.

1. Undersøg markedet

Inden I går i gang med at skrive jeres Big Rock Content, vil de være relevant at undersøge hvilke vinkler på jeres emne der allerede findes på de forskellige medier. Derved undgår I, at jeres Big Rock Content kommer til at ligne det der allerede findes, og I har mulighed for at skabe jeres egen unikke vinkel. Sørg derfor for, at i bidrager med noget nyt til dialogen. Spørg jer selv: Hvilken viden har vi, som ingen andre har? – dette vil gøre jeres Big Rock Content interessant og værdifuldt.

2. Udarbejd en disposition for jeres indhold

Når I skriver jeres Big Rock Content, er det vigtigt at definere tydeligt, hvilke emner I vil ind på og hvordan dokumentets flow skal være. Dette vil give jer en idé om, hvad dokumentet skal indeholde. Find eventuelt frem til de forskellige overskrifter I ønsker at bruge i dokumentet, så I har lettere ved at udforme de forskellige afsnit.

3. Få forskellige medarbejdere til at gennemlæse dispositionen

Det vil være relevant, at få jeres disposition gennemlæst af interne interessenter som er eksperter på området. Jo flere der kan komme med deres bidrag til dokumentet, jo mere gennemført vil resultatet af jeres endelige Big Rock Content blive. Det vil ligeledes hjælpe jer med, at holde en tydelig retning og finde den røde tråd.

4. Uddeleger afsnit

Da det er vigtigt, at jeres Big Rock Content er dybdegående og fyldestgørende, kan I med fordel uddelegere afsnit til forskellige eksperter i jeres virksomhed. På denne måde er I sikret at jeres Big Rock Content bliver så detaljeret som muligt, og det giver de forskellige eksperter mulighed for at eksponere deres viden, da de vil stå som forfattere af de enkelte afsnit.

Har jeres eksperter ikke tid til selv at skrive deres afsnit, kan en anden mulighed være, at lave en brainstorm sammen med dem over deres afsnit. Her kan der tages detaljerede noter så afsnittet derefter kan skrives af den person der står for at skrive jeres Big Rock Content.

5. Sæt god tid af til at få gennemarbejdet jeres Big Rock Content

Når I planlægger forud for den store lancering, så husk at give jer selv tid nok til, at skrive, redigere og designe jeres dokument. Sæt gerne 1-2 måneder af til at skrive og derefter en måned til design mm.

Husk også at lave en udførlig publiceringsplan for jeres Big Rock Content Pieces og hav hele tiden fokus på jeres målgruppe. Brug derfor jeres personas til at sætte jer i kundens sted – det handler om at holde dem interesserede.

6. Tilføje visuelle elementer og gør jeres dokument let læseligt

Jeres Big Rock Content kan blive et meget langt og omfattende dokument, og det er derfor vigtigt at holde læseren fast. Sørg derfor for, at dokumentet er let og luftigt og ikke et langt tekst stykke ud i et. Linjeafstand og visuelle elementer der kan illustrere hvad i taler om, vil hjælpe med til at gøre dokumentet let læseligt og se mindre teksttungt ud.

7. Brug jeres afsnit til at skabe jeres Big Rock Content Pieces

For at få så meget ud af jeres Big Rock Content som muligt, er det en god idé at have fokus på jeres Big Rock Content Pieces tidligt i processen. De afsnit i vælger at dele jeres Big Rock Content op i, kan med fordel bruges når I skal skrive jeres Big Rock Content Pieces. På den måde får I et godt overblik over publiceringsplanen af jeres pieces helt fra start og det vil også lette arbejdsbyrden ved at udforme det skriftlige materiale. Samtidig er det en rigtig god måde, at forlænge værdien af jeres arbejde på.

Kundeudtalelse

Kunden er nummer 1!

Flex Media anbefales for faglig dygtighed, omhu i selvstændig opfølgning på opgaver og den faglige relation, der får kunden til at føle sig som nummer 1.
De opnåede resultater er som lovet.
Samarbejdet med Flex Media er yderst tilfredsstillende.

Adm. dir. Kim Reinhardt, Active Search A/S

Kontakt os

  • Should be Empty:
  • Del
    Cookies

    Cookies

    Vi anvender cookies på vores hjemmeside,
    så vi kan optimere vores hjemmeside og dermed sikre den bedst mulige oplevelse for brugeren.

    Ved at klikke videre accepterer du brugen af disse cookies. Politik omkring brugen af cookies.

    Klik OK